Netflix koster 79 kr. om måneden for et abonnement i Danmark. Det er dyrt, faktisk noget af det dyreste du kan betale for Netflix, i hele verden! Kun Schweiz ligger på samme niveau som Danmark, hvad prisen på Netflix angår. Og de 79 kr. er endda for det billigste Netflix Basis, som ikke giver adgang til streaming i HD.

Netflix har det, man kan kalde ‘landespecifikke’ priser. Men hvorfor har Netflix dét, og er det rimeligt? Tjah, faktisk sælges de fleste ting jo til forskellige priser verden over. En Coca-Cola for eksempel, er også dyrere på en dansk bar end på en tyrkisk café. Priserne sættes selvfølgelig for at presse citronen mest muligt.

Hvis Netflix solgte deres abonnement til samme pris over hele verden, kunne de sætte en gennemsnitspris af deres nuværende, varierende priser. Dette ville så betyde, at i lande som for eksempel Tyrkiet ville næsten ingen have råd til at abonnere på Netflix. Til gengæld ville flere danskere måske abonnere på Netflix, fordi det ville være billigere end nu. Men Netflix ville begrænse deres marked.

Med andre ord sætter Netflix deres landespecifikke priser efter, hvad de vurderer er passende i det pågældende land, for at kapre nogle kunder. Mens Netflix stadig tjener penge, selvfølgelig. Og eftersom Danmark er et af de rigeste lande i verden – ligesom Schweiz – er prisen på Netflix i top i Danmark. For danskerne har jo råd til at betale. Eller hvad? Alle danskere har jo ikke lige mange penge, vel?

Mange danskere, for eksempel studerende, lever reelt på et budget, der ikke lige giver mulighed for at bruge omkring 1.700 kr. om året på Netflix. Og cirka 1.700 kr. er faktisk, hvad et Netflix Premium koster i Danmark årligt. 129 kr. om måneden, men så kan du også streame i UHD. Fedt. Hvis du altså kan suge 1.700 kr. ud af dit SU-budget for at se det TV, du gerne vil se. Hvilket de færreste kan. Men der er en løsning!

Du kan se Netflix i Tyrkiet, til tyrkisk pris, hjemme fra Danmark. Og det er helt lovligt, og samtidig meget nemt og ligetil. Hvorfor alt dette med Tyrkiet hele tiden? Fordi Tyrkiet er det sted i verden, hvor Netflix er billigst! I Tyrkiet koster Netflix Basis 17 kr. om måneden. Så hvorfor ikke spare 62 kr. pr. måned?

I stedet for at betale 79 kr. om måneden for dansk Netflix, kan du se tyrkisk Netflix for 17 kr. om måneden. Men er det så kun for tyrkiske indvandrere i Danmark, er det hele ikke på tyrkisk? Nej. Indholdet af tyrkisk og dansk Netflix er det samme, og du kan i Danmark hente danske undertekster til det hele. No problem.

Hvordan får du tyrkisk Netflix til 17 kr.om måneden, helt lovligt? Det gør du ved at abonnere på en VPN-tjeneste. Med VPN kan du omgå geoblokering, og du kan oprette abonnement på tyrkisk Netflix uden problem. Men bruger du så ikke bare pengene på VPN i stedet for?

Nej. Et godt VPN-abonnement koster langt under 62 kr. om måneden. For 25 kr. pr. måned får du god VPN. Og så får du samtidig en masse andre fordele ved dit VPN-abonnement end at kunne streame Netflix fra Tyrkiet. Du kan for eksempel også streame Netflix fra USA. Hvilket er noget helt andet. For Netflix har ikke blot landespecifikke priser. De har også landespecifikt indhold. I USA har de mere end andre steder.